Mad på pleje- og omsorgscenter

Maden er et vigtigt omdrejningspunkt livet igennem. I Madservice Viborg gør vi vores yderste for at tilberede velsmagende og ernæringsrigtig mad til beboerne på kommunens pleje- og omsorgscentre.

Velkommen og velbekomme

Madservice Viborg er glade for at kunne byde dig velkommen til dit nye køkken.

Vi er et køkken med gamle dyder, gode råvarer og mange forskellige tilbud, som vi håber, du vil synes om. Hos os sætter vi mad, smag og velvære i højsædet.

Vi har et dygtigt og erfarent kostfagligt personale, hvor vores opgave er, at lave god og ernæringsrigtig hverdagsmad samt skabe mulighed for at du får gode måltidsoplevelser. Vores rengøringspersonale sørger for et pænt og rent spisemiljø, da dette er vigtigt for en god måltidsoplevelse.

Køkkenet har et tæt samarbejde med plejepersonalet, så vi kan sikre, at vi lever op til dine ønsker til mad og kvalitet.

Dine pårørende er velkomne til at kontakte plejepersonalet, hvis de har spørgsmål eller ønsker. Plejepersonalet vil formidle spørgsmål og ønsker videre til køkkenpersonalet.

Vi glæder os til at lave mad til dig.