Mad på aflastnings- og midlertidige ophold

Vi er et køkken med gamle dyder, gode råvarer og mange forskellige tilbud, som vi håber, du vil synes om. Hos os sætter vi mad, smag og velvære i højsædet.

Vi har et dygtigt og erfarent kostfagligt personale, hvor vores opgave er, at lave god og ernæringsrigtig hverdagsmad samt skabe mulighed for at du får gode måltidsoplevelser.

Køkkenet har et tæt samarbejde med plejepersonalet, så vi kan sikre, at vi lever op til dine ønsker til mad og kvalitet.

Ernæringsbehov ændrer sig i forbindelse med en sygdomsperiode og genoptræning. Det er derfor vigtigt at have fokus på at få tilstrækkelig mad og drikke for at forebygge vægttab og funktionstab.

Dine pårørende er velkomne til at kontakte plejepersonalet, hvis de har spørgsmål eller ønsker. Plejepersonalet vil formidle spørgsmål og ønsker videre til køkkenpersonalet.

Vi glæder os til at lave mad til dig.

Godt at vide